Analysekemiker til QC-område (2-årig stilling)

 

Stillingsområde

Vil du være med til at sikre kvaliteten af vores produkter til behandling af allergi? Er du målrettet og systematisk og god til at sikre ’den røde tråd’? Synes du, ligesom os, at analysemetoder er et spændende arbejdsområde? Så er du måske vores nye kollega i QC SCIT Support.

Du bliver en del af et support team med 14 andre kemikere. Vi arbejder tæt sammen i et større QC-område, der inkluderer et laboratorietekniker-team, et stabilitets-team og en compliance-gruppe. 

Området har ansvaret for QC-analyser af ALKs injektions-produkter. Som analysekemiker får du ansvar for godkendelse af analyseresultater, periodisk review af analysemetoder og analyseudstyr, ændrings-sager, udredning og behandling af afvigelser og løbende implementering af forbedringer og optimeringer af arbejdsgange.

Vi bruger bl.a. SAP og LIMS systemer i hverdagen, så du skal have flair for brugen af IT-systemer.

Du kan se frem til en varieret hverdag med kontaktflader til andre afdelinger i både Danmark og udlandet.

 

Arbejdsopgaver

  • Godkendelse af analyseresultater
  • Periodisk review af analysemetoder og analyseudstyr
  • Udredning og håndtering af afvigelser
  • Håndtering af ændringssager
  • Deltagelse ved inspektioner og audits
  • Deltagelse i projektorienterede opgaver



Vi forestiller os at du

  • Har en relevant, naturvidenskabelig baggrund, fx ingeniør, cand. scient. eller farmaceut
  • Har erfaring med GMP
  • Er omhyggelig og struktureret
  • Har en konstruktiv tilgang til de problemer, der opstår
  • Trives med at tage ansvar
  • Holder hovedet koldt og humøret 
  • Det er et stort plus, hvis du har flair for IT systemer som fx SAP og LIMS

 

Vi tilbyder

ALK tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø med udfordrende arbejdsopgaver. Resultaterne af din indsats vil være mærkbare gennem hele organisationen, og du vil have mulighed for aktivt at påvirke status quo. Vi er en flad organisation, der tiltrækker selvstændige individer, der ønsker at bidrage positivt til teamet. Du vil blive del af en engageret og uformel afdeling, der sætter samarbejde højt på dagsordnen, og som udviser fleksibilitet over for kolleger og samarbejdspartnere.

Vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Scion Science Park i Hørsholm.

 

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Teamleder Martin Skipper (tlf. 50 89 95 43) eller Afdelingsleder Helle Dyhr-Mikkelsen (tlf. 50 89 95 74).

 

Sådan søger du

Klik på SEND ANSØGNING. Udfyld som minimum alle felter med rød stjerne. Men husk også at vedhæfte MOTIVERET ANSØGNING og CV. Vi gør opmærksom på, at vi indkalder løbende til interviews.

Vi glæder os til at høre fra dig.

ALK er en global researchdrevet farmaceutisk virksomhed med fokus på allergiforebyggelse, diagnostik og behandling. Vi er verdens førende virksomhed inden for specifik allergibehandling. Vi bevæger os hele tiden, for vi har bevaret vores pionerånd. Vi er store nok til at give dig både udfordringer og gode udfoldelsesmuligheder, men vi er ikke så store, at du forsvinder i mængden.

Vi har oplevet succes og markant vækst de senere år, og sammen med vores internationale partnere samarbejder vi om at udbrede vores produkter globalt. Derfor har vi brug for nye medarbejdere, der både ønsker og evner at præge virksomheden.

Læs mere om vores ledige stillinger på www.alk-abello.com/career.



Send ansøgning - Printvenlig version
Region:
Region Hovedstaden

Jobtype:
Tidsbegrænset

Arbejdstid:
Heltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
13-08-2017

Tiltrædelse:
01-10-2017

Arbejdssted:
Hørsholm

Hjemmeside:
http://www.alk-abello.com