ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S

Erfaren tekniker til procesudvikling og pilotproduktion

Har du lyst til at arbejde i et dedikeret team med ansvar for udførelse af Drug Substance (DS) procesforsøg i udviklingslaboratorier, samt produktion af DS til klinisk udvikling? Har du erfaring indenfor DS enhedsoperationer? Så er du måske vores nye kollega i Pilot Facility and Equipment (PFE).

Stillingen
PFE er en udviklingsafdeling i funktionsområdet Pharmaceutical Development i Hørsholm. Afdelingen består af 10 personer, som arbejder med udvikling og optimering af fremstillingsprocesser til vores DS allergenekstrakter. Vi udfører forsøg i vores udviklingslaboratorier, hvor vi arbejder med alt fra 50-100 mL i laboratorieudstyr til 5-10 liter i procesudstyr. Derudover har vi også ansvaret for udviklingsområdets pilotfacilitet, hvortil vi overfører nyudviklede processer og fremstiller DS til klinisk udvikling.

Vi arbejder primært med enhedsoperationerne ekstraktion, filtrering, søjlekromatografi og ultra-og diafiltrering. Vi deltager i CMC udviklingsprojekter for nye produkter såvel som life-cycle-management projekter for eksisterende produkter.

Som tekniker i afdelingen kommer du til at udføre procesudviklingsforsøg i et samarbejde med kolleger fra hele funktionsområdet. Du vil medvirke til at teste nye teknologier og enhedsoperationer samt at opskalere og overføre nyudviklede processer til vores pilotfacilitet. Her vil du medvirke til fremstilling af DS til kliniske udviklingsstudier.    

Der er ofte ændringer i prioriteringerne, hvilket kræver fleksibilitet og omstillingsparathed, men vi tager tingene med et smil på læben og hjælper hinanden i en uformel atmosfære, der er præget af entusiasme og engagement.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udføre procesudviklingsforsøg i varierende skalaer i vores udviklingslaboratorier.
  • Deltage i overførelse af DS-processer fra vores udviklingsområde til vores pilotfacilitet.
  • Deltage i fremstilling af DS til klinisk udvikling.
  • Løbende at sikre drift og vedligehold af udstyr i udviklingslaboratorier og pilotfacilitet.
  • Udføre sparring med forsøgsansvarlige kemikere omkring udstyrsopstillinger og forsøgseksekvering.
  • Teste nye teknologier og enhedsoperationer.

Din profil
Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant teknisk uddannelse, som f.eks. laboratorietekniker, procesteknolog, produktions teknolog eller tilsvarende.
  • Har minimum 5 års erfaring med udviklingsarbejde fra en lignende stilling i den farmaceutiske branche.
  • Har praktisk erfaring med GMP.
  • Har praktisk erfaring med ekstraktion og separationsmetoder, som filtrering, centrifugering, kromatografi og dia- og ultrafiltrering.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt.
  • Trives med ændringer i opgaveprioriteringer.
  • Er nysgerrig og har et innovativt mindset.
  • Er en god samarbejds- og sparringspartner for dine kolleger.

Bliv en del af ALK
ALK tilbyder et dynamisk og attraktivt arbejdsmiljø for dig der søger både personlig og faglig udvikling. ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Vi er drevet af høj faglighed, integritet, åbenhed og at bidrage til et inspirerende og sjovt arbejdsmiljø, sammen med vores kolleger. Du bliver en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og videnudvikling. Resultaterne af din indsats vil være mærkbar gennem hele organisationen og du vil have mulighed for aktivt at påvirke og udfordre måden vi arbejder på.

ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. Vi tror på, at fysisk tilstedeværelse styrker stærkt teamwork og skaber succes, så det er vigtigt, at du nyder at komme på arbejde på vores site med en vis fleksibilitet til også at arbejde hjemmefra.

Ansøg
Ansøg ved at vedhæfte dit CV og en kort motiveret ansøgning, senest den 8. december 2024.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net. Har du specifikke spørgsmål til stillingen kan du kontakte Senior Manager, Jakob Howe Hjortkjær på +45 41 71 84 66.                         

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Produktudvikling

Type / niveau:

Medarbejder

Stillingstyper:

Tekniker

Ansøgningsfrist:

08/12/2024

Arbejdssted:

Hørsholm

Hjemmeside:

http://www.alk.net

Kontoradresse:

Bøge Allé 1 2970 Hørsholm

Se placering: