ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S

Kok/Cater/Ernæringsassistent med evnen til at formidle en god madoplevelse

Er du blandt de skarpeste knive i skuffen? Er du en god formidler af kreativ mad tilberedt fra bunden? Ønsker du at servere mad af høj kvalitet og bidrage til madglæde?

Stillingen
Du bliver en del af et fantastisk team på 15 kollegaer. Vi laver en sund, lækker og varieret frokost til omkring 650 kollegaer dagligt, og derudover har vi ansvaret for mødeforplejning og gæstebespisning.

Vi er et team, hvor humor, kreativitet og lysten til at yde vores bedste, er en vigtig del af hverdagen. Vi gør meget ud af at have en åben dialog, et stærkt sammenhold og plads til forskelligheder. Hos os er der rum til at få indflydelse på din hverdag, med en lydhør ledelse.

Vi driver to personalerestauranter, hvoraf den ene har et helt nyt og moderne køkken. Du vil indgå i en rotationsordning og kommer dermed til at arbejde i begge personalerestauranter, hvor der dagligt tilberedes mad til ca. 200 kollegaer i den ene og ca. 450 kollegaer i den anden. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, hvor timerne er fordelt mandag-torsdag kl. 7-15 og fredag kl. 7-14.30.

Arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af menuer og temaer
  • Varmt og koldt køkken, samt salatbuffet
  • Varebestilling til dagens menu
  • Udføre egenkontrol
  • Daglig rengøring
  • Servicering af vores kollegaer/gæster i buffeten

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært Kok, Cater eller Ernæringsassistent
  • Har erfaring fra et større køkken
  • Har faglig stolthed og sætter en ære i at levere en madoplevelse, både i smag og visuelt
  • Kan styre og mestre både varmt/koldt/salat
  • Kan arbejde både selvstændigt og i et team
  • Kan begå dig på enten dansk eller engelsk

Som person er du:

  • En teamplayer der altid er klar på at hjælpe
  • Åben overfor nye tiltag, arbejdsgange og kollegaers ideer & forslag
  • Positiv og udadvendt med flair for kundekontakt
  • Mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Initiativrig og effektiv
  • God til at skabe overblik – også i travle perioder
  • Erfaring inden for brød og kager er en fordel

Bliv en del af ALK
ALK tilbyder et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver. Du vil hos os få mulighed for aktivt at påvirke og udfordre status quo, og tænke nyt ind i en spændende hverdag. Vores brugertilfredshedsundersøgelse ligger med en gennemsnitlig tilfredshed på 8,6 (skala max 10), hvilket vi er meget stolte af.

Vi er en arbejdsplads med glade og fagligt dygtige kollegaer. Du bliver en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer samt en åben og ærlig dialog.

ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. Vi tilbyder gode arbejds- og ansættelsesforhold, pension, sundhedsordning samt 6 ugers ferie.

Ansøg
Send dit CV med en kort beskrivelse af din motivation for stillingen, snarest muligt og senest den 5. januar 2025.

Vil du vide mere om vores virksomhed kan du besøge os på www.alk.net. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Køkkenchef, Søren Kulke på telefon +45 61911175.

Vi gør opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende, med henblik på at besætte stillingen med opstart hurtigst muligt. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen af når vi har fundet den rette kandidat. Vent derfor ikke med at ansæge!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Kantine

Type / niveau:

Medarbejder

Stillingstyper:

Kantine

Ansøgningsfrist:

05/01/2025

Arbejdssted:

Hørsholm

Hjemmeside:

http://www.alk.net

Kontoradresse:

Bøge Allé 1 2970 Hørsholm

Se placering: