Principal Site Project Professional - SME for Clean Utilities
Har Clean Utilities din interesse? Har du erfaring fra pharmabranchen, eller som rådgiver, med at projektere og designe vandsystemer? Vi ønsker at gøre en forskel for mennesker med allergi og vi har brug for din hjælp!
Stillingen
Som Principal Site Project Professional bliver du en del af Engineering & Proces Project teamet på 13 medarbejdere, under Engineering, Projects & Maintenance der er forankret i Product Supply organisationen. Teamet er ansvarlig for scoping, planning og eksekvering af udstyrs- og procesprojekter, herunder både større og mindre CAPEX-projekter, samt optimeringsprojekter der understøtter sitestrategien. Du får som Subject Matter Expert (SME) ansvaret for Clean Utilities og du har dermed direkte indflydelse på ALK’s langsigtede designløsninger og strategi for Clean Utilities.
Teamet designer og udfører strategiske ingeniør- og procesprojekter. Som team er vi drevet af ønsket om varige forbedringer, faglige udfordringer og professionalisme. Vi er åbne, ærlige og hjælpsomme overfor hinanden og det er vigtigt for os at vi har det sjovt, samtidig med at vi stræber efter de bedste løsninger.
Dine ansvarsområder:
- I samarbejde med ledelse og kollegaer sætter du vores (high-level) strategi for det fremtidige utility-setup og design.
- I rollen som SME, agerer du deltager og Work Package Owner (WPO) i projekter.
- Planlægge og udføre opgaver som WPO ved projektaktiviteter, hovedsagelig Clean Utilities.
- Agere SME, herunder bl.a. give input omkring krav til vedligeholdelsesplaner og kalibrering, mv.
- Holde dig opdateret omkring GMP-guidelines, -krav og -lovgivning relateret til Utilities, samt at sikre vores løsninger og Utilities efterlever gældende cGMP-krav.
- Udarbejde kravs dokumenter, valideringsdokumentation og øvrig QMS-dokumentation.
- Efter behov, at støtte den daglige produktionen ved trouble shooting, afledt af rollen som SME.
Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:
- Afledt af dit SME-ansvar, bidrage til ALK’s overordnede strategi for Utilities.
- Som WPO, være fagansvarlig i både større og mindre projekter.
- Forberedelse, udførelse og godkendelse af kvalificeringsdokumentation.
- Planlægning og udførelse af udstyrs- og utility-kvalificering.
- Som SME, give input til kalibrering og forebyggende vedligehold, primært afledt af projekter.
- Tilsyn, aftalegrundlag og lignende for leverandører og konsulenter i projektregi.
- Udarbejdelse af dokumentation relateret til ansvar; teknisk dokumentation, SOP’er og øvrig Q-dokumentation.
- Efter behov, at støtte den daglige produktionen ved trouble shooting, afledt af rollen som SME.
Din profil
Du har formentlig en baggrund som ingeniør, maskinmester, eller anden relevant sidestillet erfaring. Du har minimum 5 år erfaring fra pharmaindustri/rådgiver til pharma, og du har erfaring med at projektere og designe farmaceutiske vandsystemer. Du har solid praktisk og teoretisk erfaring, helst fra arbejde relateret til Clean Utilities - og hvis ikke direkte herfra - er du ivrig for at lære, samt indstillet på en stejl læringskurve!
Du evner at indtage en holistisk tilgang til dit kommende ansvar, samt evner at sætte dig i brugerens sted, fx hvad angår krav, behov og muligheder. Du er kendetegnet ved at arbejde struktureret og systematisk, ligesom du sætter en ære i at levere en god og varig løsning. Du er flydende i dansk, begår dig ubesværet på engelsk og du er en holdspiller.
Bliv en del af ALK
ALK tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver for dig der søger både personlig og faglig udvikling. ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Vi er en helbredsfokuseret organisation som er drevet af høj faglighed, integritet, åbenhed og at bidrage til et inspirerende og sjovt arbejdsmiljø, sammen med vores kolleger.
ALK tiltrækker selvstændige individer, der kan lide at mærke forretningens udvikling og nyder at være tæt på beslutningsprocessen. Vores kontorer og produktionsfacilitet er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. Hos os får du en dynamisk dagligdag og du bliver del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og viden udvikling.
Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net.
Ansøg
Vedhæft dit CV sammen med en kort motivation for stillingen, senest den 7. december 2025.
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
For yderligere information om stillingen kontakt venligst Senior Manager, Christian Sundby på telefon +45 50 89 95 94.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Branche:
Vedligeholdelse/Teknisk support
Type / niveau:
Medarbejder
Stillingstyper:
Ingeniør
Ansøgningsfrist:
07/12/2025
Arbejdssted:
Hørsholm, Denmark
Hjemmeside:
http://www.alk.netKontoradresse:
Bøge Allé 1 2970 Hørsholm
