ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S

Operatør til Vask og Sterilisation, Aseptisk Produktion

Vil du være med til at gøre en forskel for allergipatienter? Og har du lyst til et job i en aseptisk produktion, hvor der produceres registrerede farmaceutiske lægemidler til det globale marked? Så er du måske vores nye kollega.

Stillingen
Som Operatør bliver du en del af Vask og Sterilisation, som er et team bestående af 3 akademikere og 8 operatører. Vi er et selvstyrende team som har stor fokus på det positive samarbejde samt en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. Vi har et højt kvalitetsniveau og det at efterleve de gældende myndighedskrav er en del af vores hverdag. Operatørstillingen er placeret på vores site i Hørsholm og er en fuldtidsstilling på daghold primær arbejdstid 8-16.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af produktionstrin i Vask og Sterilisation.
  • Vask og sterilisation af utensilier og formatdele.
  • Omklædning til Produktionen (Kl. D/C).
  • Betjening og pakning af vaskemaskiner, autoklaver og tørsterilisator.
  • Batchdokumentation.
  • Bestilling af materialer til produktionen samt styring af defektpunkter via Kanban.
  • Kontrol og indslusning af materialer til produktionen.
  • Ad-hoc opgaver.

 

Din profil
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring inden for farmaceutisk produktion, samt kendskab til GMP. Du behersker dansk i skrift og tale og har et godt kendskab til engelsk. Vi ser ydermere gerne, at du har kendskab til LEAN og har lyst til at være med til at forbedre processer og reducere spild. 

Som person er du:

  • Meget fleksibel, serviceminded og omstillingsparat i en hverdag, hvor prioriteringerofte ændres.
  • En kvalitetsbevidst teamplayer, men også i stand til at arbejde selvstændigt med opgaver, der kræver en god fysik.
  • Ansvarsbevidst, grundig, tålmodig og holder orden.
  • Positiv og engageret tilgang til opgaver.

 

Bliv en del af ALK
ALK tilbyder et enestående, dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med udfordrende arbejdsopgaver. ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Vi er drevet af høj faglighed, integritet, åbenhed og at bidrage til et inspirerende og sjovt arbejdsmiljø, sammen med vores kolleger. Du bliver en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og viden. Resultaterne af din indsats vil være mærkbar gennem hele organisationen og du vil have mulighed for aktivt at påvirke og udfordre måden vi arbejder på.

ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning.

Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net.

 

Ansøg
Ansøg ved at vedhæfte dit CV og en kort motiveret ansøgning, senest den 20. februar 2026.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Derfor foretrækker vi, at du ikke tilføjer billeder i dine ansøgningsdokumenter. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

For yderligere information om stillingen kontakt Manager, Michael Berg-Svendsen på mail MichaelSkafte.Berg-Svendsen@alk.net. Vi frabeder os venligst henvendelser af kommerciel karakter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Produktion

Type / niveau:

Medarbejder

Stillingstyper:

Operatør

Ansøgningsfrist:

20/02/2026

Arbejdssted:

Hørsholm, Denmark

Hjemmeside:

http://www.alk.net

Kontoradresse:

Bøge Allé 1 2970 Hørsholm

Se placering: