ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S

Piccoline / Piccolo til receptionsteam

Har du kvalitetssans, god energi og lyst til at yde høj service? Motiveres du af at arbejde med mennesker, og er du smilende, hjælpsom og imødekommende?

Stillingen
Som Piccoline / Piccolo hos ALK vil du opleve et afvekslende arbejde med alt fra administrative opgaver til de mere praktiske. Du vil få en stor kontaktflade i organisationen, idet dine opgaver løses i samarbejde med forskellige afdelinger og medarbejdere.

Vi tilbyder et spændende og lærerigt deltidsjob, hvor du får mulighed for at få erhvervserfaring, som du kan drage nytte af i dit videre uddannelsesforløb. Du vil indgå i vores receptionsteam 15 – 20 timer om ugen, fordelt på 3 dage.

I receptionsteamet vil du være en del af vagtplanen i både bemanding af receptionen og besvarelse af opkald på hovedomstillingen. Du vil også varetage en del administrative opgaver, som bestilling af kontorartikler, print-og kopieringsopgaver og besvarelse af mails. Praktiske opgaver vil blandt andet være ugentlig gennemgang af mødelokaler og depoter, hvor visse standarter skal overholdes. Herudover vil der løbende komme andre ad hoc-opgaver som receptionen hjælper til med.

Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt, er god til IT, grundig og detaljeorienteret.

Vores team består af engagerede og hjælpsomme kollegaer med god energi, hvor lysten til at bidrage til et godt arbejdsmiljø er i højsædet. Vores hverdag er fyldt med mange og alsidige opgaver, samtidig med, at vi med et smil altid giver vores kollegaer en hjælpende hånd.

Din profil
Vi forestiller os, at du har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Jobbet kræver ikke erfaring med lignende opgaver, så det vigtigste er, at du har lysten til at lære nyt.

Du skal trives med at yde god service og have en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Du er imødekommende, har ordenssans og er meget omhyggelig med dit arbejde. Vi lægger vægt på, at du er klar til at yde en engageret indsats samt udviser initiativ og gå-på-mod.

Jobbet kræver, at du kan lide at håndtere mange forskelligartede opgaver og er i stand til løbende at prioritere. Du skal være stabil og ansvarsbevidst, samt være komfortabel med at kommunikere på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt. Du skal have flair og interesse for IT, så du kan begå dig i vores forskellige systemer, og være rutineret i brugen af Office pakken.

Bliv en del af ALK
ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Hos ALK er det dine evner, ambitioner og dedikation, der hjælper os med at forbedre livet for patienter med allergi over hele verdenen. Vi tilbyder dig et unikt indblik i hverdagen i en global medicinalvirksomhed, der er drevet af ambitionen om at være det førende allergifirma i verden og giver dig muligheden for at arbejde med kompetente kollegaer i et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø, med gode og udfordrende arbejdsopgaver og et godt teamsamarbejde, med plads til alle. Du vil blive en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og viden udvikling.

Vi kan tilbyde en særdeles god kantineordning, en personaleforening med mange muligheder, en favorabel sundhedsordning, god pensionsordning og en attraktiv timeløn. Vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm, hvor receptionen er placeret i hovedbygningen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, så du kan blive trænet og være klar til at træde ind i feriebemandingen over sommeren.  

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.alk.dk.

Ansøg
Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning, senest den 22. maj 2026.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så vent ikke med at sende os din ansøgning. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder, Christina Tiscoe på telefon +45 747576.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Administration/reception

Type / niveau:

Medarbejder

Stillingstyper:

Assistent

Ansøgningsfrist:

22/05/2026

Arbejdssted:

Hørsholm, Denmark

Hjemmeside:

http://www.alk.net

Kontoradresse:

Bøge Allé 1 2970 Hørsholm

Se placering: