ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S

Specialist i Excel, datakvalitet og ESG-rapportering

Har du stærke Excel-kompetencer og erfaring med datakontrol, revision eller audit? Motiveres du af at arbejde struktureret med data og sikre høj kvalitet, dokumentation og sporbarhed? Og har du interesse for ESG og bæredygtighedsrapportering? Så kan det være dig, vi søger.

Vi søger en analytisk og struktureret profil, der kan arbejde systematisk med data – fra udvikling og dokumentation af datamodeller til indsamling, validering, analyse og rapportering.


Stillingen
Denne rolle har et stærkt fokus på udvikling og vedligeholdelse af Excel-baserede datamodeller samt datakvalitet i en revisionslignende tilgang. Det indebærer arbejde med kontroller, afstemninger og dokumentation, hvor præcision og sporbarhed er afgørende.

Du vil få en central rolle i arbejdet med ESG-data og rapportering, hvor du bidrager til at sikre et solidt og veldokumenteret datagrundlag. På sigt vil du også blive involveret i:

  • Evaluering af relevante standardsystemer.
  • Kravspecificering til fremtidige dataløsninger.
  • Deltagelse i implementering af nye systemer.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Udvikling, vedligeholdelse og dokumentation af datamodeller i Excel.
  • Indsamling, strukturering og konsolidering af større datamængder.
  • Kvalitetssikring og validering af data (kontroller, afstemninger og dokumentation).
  • Analyse og databehandling i Excel (herunder avancerede formler, pivottabeller og Power Query).
  • Understøttelse af ESG-rapportering og dokumentation af datagrundlag.
  • Levering af datagrundlag og analyser til interne interessenter.


Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har stærke Excel-kompetencer (Power Query, datamodellering, avancerede formler, pivottabeller).
  • Har erfaring med datakontrol, revision, audit eller lignende kvalitetsprocesser.
  • Har erfaring med – eller interesse for – datavisualisering (fx Power BI).
  • Har interesse for ESG, bæredygtighedsrapportering eller compliance.
  • Arbejder struktureret, analytisk og detaljeorienteret.
  • Trives med store datamængder og har fokus på høj datakvalitet.


Bliv en del af ALK
ALK tilbyder et dynamisk og attraktivt arbejdsmiljø for dig der søger både personlig og faglig udvikling. ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Vi er drevet af høj faglighed, integritet, åbenhed og at bidrage til et inspirerende og sjovt arbejdsmiljø, sammen med vores kolleger. Du får en fagligt udfordrende rolle med fokus på datakvalitet og struktur og mulighed for at arbejde med ESG og bæredygtighed i praksis. Du bliver en del af et engageret og uformelt team, i et miljø med høj prioritering af kvalitet, dokumentation og gennemsigtighed, samt indflydelse på udvikling af fremtidige dataløsninger og systemer.

ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. Vi tror på, at fysisk tilstedeværelse styrker stærkt teamwork og skaber succes, så det er vigtigt, at du nyder at komme på arbejde på vores site og går forrest for dit team.

Ansøg
Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning, senest den 14. juni 2026.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så vent ikke med at sende os din ansøgning. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Type / niveau:

Medarbejder

Ansøgningsfrist:

14/06/2026

Arbejdssted:

Hørsholm, Denmark

Hjemmeside:

http://www.alk.net

Kontoradresse:

Bøge Allé 1 2970 Hørsholm

Se placering: