Stillingen
Har du lyst til at arbejde i et dedikeret team med ansvar for udvikling af fremstillingsprocesser til allergenekstrakter og har du erfaring indenfor Drug Substance enhedsoperationer og udstyr?
Så er du måske vores nye kollega i Drug Substance Development (DSD).
I forbindelse med opstart af nye projekter søger vi efter en kemiker til vores pilotfacilitet indenfor udviklingsområdet.
DSD er en afdeling i Pharmaceutical Development i Hørsholm på 14 personer, som arbejder med udvikling og optimering af fremstillingsprocesser til vores allergenekstrakter. Vi udfører forsøg i vores udviklingslaboratorier, hvor vi arbejder med alt fra 10-20 ml i laboratorieudstyr til 5-15 liter i procesudstyr. Derudover har vi også ansvaret for udviklingsområdets pilotfacilitet, hvor vi overfører nyudviklede processer og fremstiller Drug Substance til klinisk udvikling og evt. andre udviklingsforsøg. Vi arbejder primært med enhedsoperationerne ekstraktion, filtrering, ultra-/dia filtrering, kromatografi og frysetørring. Vi deltager i CMC udviklingsprojekter for nye produkter såvel som life-cycle-management projekter.
Som kemiker i afdelingen vil din primære opgave være at sørge for test og vedligehold af udstyret i vores pilotfacilitet. Derudover skal du også medvirke til at overføre nyudviklede processer fra vores laboratorieudvikling til vores pilotfacilitet og være ansvarlig for fremstilling af Drug Substance til klinisk udvikling i samarbejde med udviklingskemikeren og afdelingens teknikere. Du vil også skulle medvirke til udarbejdelse af CMC dokumentation – herunder design, udførelse, databehandling og rapportering af øvrige udviklingsforsøg.
Der er ofte ændringer i prioriteringerne hvilket kræver fleksibilitet og omstillingsparathed, men vi tager tingene med et smil på læben og hjælper/lærer af hinanden i en uformel atmosfære, der er præget af entusiasme og engagement.
Arbejdsopgaver
Vi forestiller os, at du
Vi tilbyder
ALK tilbyder et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver. Resultaterne af din indsats vil være mærkbar gennem hele organisationen og du vil have mulighed for aktivt at påvirke og udfordre status quo. Vores flade strukturer tiltrækker selvstændige individer, der kan lide at mærke forretningens udvikling og nyder at være tæt på beslutningsprocessen. Du vil blive en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og vidensudvikling. Vi betragter vores pionerånd kombineret med troværdighed som opskriften på succes. ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm.
Ansøgningsfrist
7 marts 2021
Kontakt
For yderligere information kontakt venligst Manager Gitte Jespersgaard, tlf. 25461960.