ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S

Project Manager til automationsprojekter i Operational Technology

Er du erfaren Project Manager og har du drevet større IT projekter, så er dette en unik chance for at blive en del af en visionær virksomhed, hvor du vil gøre en synlig og væsentlig indflydelse.

Desuden vil du have en stor grad af frihed til at engagere dig i projekter, der matcher dine kompetencer og præferencer. Du bliver en nøglespiller i Operational Technology og ift. afdelingens større strategiske projekter. Du skal hjælpe os med at definere og udfolde rammerne for fremtidens IT/OT løsninger på ALK, for at sikre virksomhedens fortsatte udvikling.

 

Stillingen
I stillingen som Project Manager i Operational Technology vil du binde afdelinger sammen, sikre kommunikationen på tværs af projekterne og levere løsninger i høj kvalitet. Eksempelvis fremtidssikring af vores nuværende SCADA-infrastruktur, samt ny løsning vedr. IT/OT produktionsnetværk.

Som Project Manager forventes du at sætte retning, med afsæt i lovgivning, kapacitet og LEAN. Du vil også skulle administrere projekters budgetter, risici, kvalitet og ressourcer. Du vil tage ansvar for kontinuerlig læring, gennem projekternes levetid, og at der foretages justeringer, når det er nødvendigt. Desuden forventes du at bidrage til fortsat udvikling af ALK’s projektstyringsværktøjer.

Udover større strategiske projekter, vil en del af din hverdag også komme til at indeholde mindre optimeringsprojekter, der er med til fortsat at understøtte ALK’s vigtige produktion af lægemidler.

Operational Technology (OT-afdelingen) består for nuværende af 7 kompetente kollegaer og vi er i vækst. Vores ansvar er dels at supportere den daglige drift dels at sikre, at drive/støtte større projekter for ALK. Overordnet har OT-teamet specialer indenfor IT og automatik. Her bliver din dagligdag præget af gode kollegaer, faglige udfordringer, en berøringsflade der naturligt går på tværs af afdelinger og organisationer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Project Manager for større og mindre projekter. To vigtige konkrete projekter er, fremtidssikring af vores SCADA-infrastruktur og IT/OT produktionsnetværket.
  • Implementering af nyt udstyr og optimeringsprojekter. Nogle underlagt GMP, andre ikke.
  • Decommisionering af udtjent udstyr, proces og faciliteter.
  • Sikre erfaringsbaseret optimering af projekteksekvering, for fremtidige IT-projekter.
  • Sikre overholdelse af mål, planer, ressourcer og økonomi uden at gå på kompromis med myndighedskrav og ALK’s kvalitetsprocedurer.  
  • Planlægning herunder koordinering med andre aktiviteter/projekter.
  • Sikre korrekt leverandørstyring og styring af eksterne ressourcer.

 

Din profil
Her er nogle af de kvalifikationer, der vil kunne bringe dig i spil til stillingen: 

  • Min. 5 års erfaring i lignende stilling i Pharmabranchen, eller som Rådgiver til Pharmabranchen.
  • Helst erfaring med at styre større IT-projekter, og hvis ikke IT-projekter, da gerne CAPEX projekter.
  • Erfaring og forståelse for Automation, IT og infrastruktur vil være en stor fordel.

 

Operationel Technology
Afdelingen Engineering, Projects & Maintenance, som Operationel Technology er en del af, er ansvarlig for teknisk support til vores produktionssite i Hørsholm. Vi er ca. 50 medarbejdere i EPM, og vores dagligdag er primært, at sikre, at utilities, automationsløsninger og produktionsfaciliteter altid er klar til den daglige produktion. Derudover spiller vi en nøglerolle i at implementere projekter, der vedligeholder, udvider og udvikler vores produktionskapacitet for at understøtte ALK's fortsatte vækstrejse.

 

Bliv en del af ALK
ALK tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver for dig der søger både personlig og faglig udvikling. ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Vi er en helbredsfokuseret organisation som er drevet af høj faglighed, integritet, åbenhed og at bidrage til et inspirerende og sjovt arbejdsmiljø, sammen med vores kolleger.

ALK tiltrækker selvstændige individer, der kan lide at mærke forretningens udvikling og nyder at være tæt på beslutningsprocessen. Vores kontorer og produktionsfacilitet er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. Hos os får du en dynamisk dagligdag og du bliver del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og viden udvikling. 

Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net.

 

Ansøg
Venligst ansøg ved at vedhæfte dit CV inklusiv nogle få linjer omkring din motivation for at søge stillingen, senest den 3 december 2025. Bemærk, det er ikke nødvendigt at tilføje en separat ansøgning.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

For yderligere information om stillingen kontakt venligst Senior Manager for Operationel Technology, Torben Hjorth Petersen på telefon +45 53 57 30 59.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Vedligeholdelse/Teknisk support

Type / niveau:

Medarbejder

Stillingstyper:

Ingeniør

Ansøgningsfrist:

03/12/2025

Arbejdssted:

Hørsholm, Denmark

Hjemmeside:

http://www.alk.net

Kontoradresse:

Bøge Allé 1 2970 Hørsholm

Se placering: