ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S ALK-Abelló A/S

Analysekemiker til QC Analytics

Nu har du endelig muligheden for at sætte dit aftryk på behandlingen af allergi så:

  • er du vild med at nørde?
  • motiveres du af at sikre kvaliteten af allergibehandling for patienter?

Så er du måske vores nye kollega i Quality Control Analytics.

Stillingen
Afdelingen Quality Control Analytics (QCA) består af i alt 4 teams - 2 analytiske teams, opdelt efter analyseplatforme, og 2 support teams. Du vil blive en del af QCA team 3, som består af kemikere og laboranter der har ansvaret for specifikke analysemetoder og tilhørende udstyr. Vi udfører immunokemiske og kemiske analyser på råvarer, APIer og intermediære produkter. Analysemetoderne er bl.a:

  • Proteinbestemmelse (BCA)
  • Immunoassays (ELISA)
  • Immunelektroforese
  • Bestemmelse af vandindhold (Karl Fischer titrering)

Som analysekemiker vil du indgå i et tæt samarbejde med dit team, resten af QCA, QA og produktionen. Dine arbejdsopgaver vil være varierende og bl.a. inkludere:

  • Godkendelse af analyser.
  • Sikre at vores analyser og udstyr er validerede, i kontrol og lever op til myndighedskrav.
  • Sagshåndtering som afvigelser, håndtering af OOS og ændringssager.
  • Udarbejdelse, review og løbende forbedring af dokumenter.
  • Bidrage til kontinuerlige forbedringer af arbejdsgange internt i teamet og på tværs af afdelingen.
  • Deltagelse og opfølgning ved inspektioner.

Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er cand. scient, ingeniør, farmaceut eller tilsvarende. Har du erfaring med at arbejde i farmaceutisk industri med analyser og GMP, er det en fordel.

Derudover, forventes det, at du:

  • Har en positiv og dedikeret attitude samt gode samarbejdsevner.
  • Tager ansvar og arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Trives med at prioritere egne opgaver samt har overblik over deadlines.
  • Er en god samarbejds- og sparringspartner for dine kolleger.
  • Er omstillingsparat i et forandringspræget og dynamisk miljø.
  • Kommunikerer flydende, både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk.

Vi tilbyder
ALK tilbyder et dynamisk og attraktivt arbejdsmiljø for dig der søger både personlig og faglig udvikling. ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Vi er drevet af høj faglighed, integritet, åbenhed og at bidrage til et inspirerende og sjovt arbejdsmiljø, sammen med vores kolleger. Du bliver en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og videnudvikling. Resultaterne af din indsats vil være mærkbar gennem hele organisationen og du vil have mulighed for aktivt at påvirke og udfordre måden vi arbejder på.

ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. Vi tror på, at fysisk tilstedeværelse styrker stærkt teamwork og skaber succes, så det er vigtigt, at du nyder at komme på arbejde på vores site med en vis fleksibilitet til også at arbejde hjemmefra.

Ansøg
Ansøg ved at vedhæfte dit CV og en kort motiveret ansøgning, senest den 29. september 2024.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Derfor foretrækker vi, at du ikke tilføjer billeder i dine ansøgningsdokumenter. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net. For yderligere information om stillingen kontakt venligst Manager, Sarah Hansen på +45 29 91 12 66.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

QC

Type / niveau:

Medarbejder

Stillingstyper:

Kemiker

Ansøgningsfrist:

29/09/2024

Arbejdssted:

Hørsholm

Hjemmeside:

http://www.alk.net

Kontoradresse:

Bøge Allé 1 2970 Hørsholm

Se placering: